Mini-band Strength er en sjov og udfordrende træning for hele kroppen. En konstant modstand fra mini-bandene gør, at musklerne mere eller mindre er aktive under hele timen.
Træning med mini-band er blevet en meget populær træningsform de seneste år. Mini-band er nemme at bruge og optager ingen plads. Det er altså det perfekte udstyr til hjemmetræning eller på ferien. Med Mini-band Strength trænes hele kroppen på en effektiv, skånsom og ikke mindst sjov måde. Træning med mini-bands er en god måde at øge modstanden i øvelserne og forbedre dine resultater - hurtigt. Da du selv kan bestemme modstanden på mini-bandet, er dette en træningstime, der passer til absolut alle!